Hærvejen

Lidt om vandre- og cykelruten Hærvejen og dens forløb gennem vores lokalområde.

Hærvejen

Hærvejen vandre- og cykelrute

Hærvejens placering har rod tilbage i istidens udformning af landskabet. Ned gennem Jylland stod i istiden i lang tid en isrand (bl.a. kaldet hovedopholdslinien). Foran randen havde isen skubbet store mængder ler, grus og sten op. Smeltevandet løb vest på ud over det isfrie område. Senere da isen var trukket tilbage, kunne bække og åløb også få afløb mod øst. Området mellem de øst- og de vestvendte vandløb kaldes vandskellet. Her var det nemmest at komme tørskoet gennem Jylland, og derfor var det langs vandskellet, at ruten, vi i dag kender som Hærvejen, opstod.

Fra middelalderen og frem til 1800-tallet var Hærvejen en vigtig transportrute for levende dyr fra Jylland og til de Europæiske markeder, derfor kendes hærvejen også under betegnelsen Oksevejen.

I det tyvende århundrede er Hærvejen kendt som en afmærket vandre- og cykelrute mellem grænsen og Viborg. I 2014 er ruten yderligere blevet mærket op fra Viborg til henholdsvis Hirtshals og Frederikshavn i Nordjylland.

En lille bid af Hærvejen går gennem vores lokalområde.

Vandreruten løber fra nord mod syd over følgende af vores lokaliteter: Bølling Sø, Elling, Hesselhus, Funder Ådal, Hørbylunde og slutteligt følges naturstien 'Den Skæve Bane' videre mod syd.

Cykelruten kaldet 'Hærvejsruten' er en del af National Cykelrute 3 fra Skagen til Padborg. Cykelruten løber i vores område fra Kragelund ad Buskhedevej, Funder Kirkevej, Vestre Højmarksvej, Grøndalsgårdvej og Funder Ådalsvej videre mod syd.

Læs mere på www.haervej.dk - den officielle turistside om Hærvejen.

Eller download detailkort 3 over Hærvejen i vores område (pdf): Funder Kirkeby - Nørre Snede