Ellingkvinden

Mød Ellingkvinden vores verdensberømte moselig.

Ellingkvinden

Ellingkvinden

I 1938 gravede landmand Jens Zakariassen tørv i mosen ved Bjældskovdal vest for Funder Kirkeby. Han stødte på noget, han i første omgang troede, var et dyr, der var druknet i mosen. Han tilkaldte amatørarkæolog og gårdejer Søren Jensen, der begyndte en udgravning. Da der dukkede et vævet bælte frem, gik det op for ham, at det måtte være et menneske, og han kontaktede Nationalmuseet, der udgravede resten af liget. Bagsiden af liget var meget velbevaret, men forsiden var stærkt ødelagt, og man kunne ikke umiddelbart se, om det var en mand eller en kvinde. Siden er liget blevet bestemt som værende en kvinde på 25 – 30 år.

Frisuren var velbevaret og bestod bl.a. af en fletning, der samlede det tilbageredte hår midt på hovedet i en fletning, der fortsatte ned i nakken, hvor nakkehåret blev indpasset i fletningen. Til slut blev den løse ende kørt op i en knude om den øverste del af fletningen. Liget var klædt i en skindkappe af fåreskind, og et tæppe eller en kappe af oksehud var viklet omkring benene.

Kvinden lå på venstre side med hovedet mod nord og fødderne mod syd. Ellingkvinden blev fundet kun ca. 80 meter fra, hvor Tollundmanden senere blev fundet men vakte ikke på daværende tidspunkt særlig stor opmærksomhed. Det skyldes først og fremmest, at det dengang ikke var muligt at datere liget.

Hængningsfuren i nakken og den løkke af læder, der blev fundet ved liget, viser, at Ellingkvinden er død ved hængning. Hun er som Tollundmanden formentlig ofret til guderne. Ellingkvinden dateres til 357-203 før Kristi fødsel og er altså tilsyneladende lidt yngre end Tollundmanden, der er død mellem 405 og 384 før Kristi fødsel.

Ellingkvinden er ligesom Tollundmanden udstillet på Museum Silkeborg, hvor man i udstillingen med de to moselig også kan se andre lokale fund fra jernalderen.