Årsberetninger

Ved at læse årsberetningerne kan du få et overblik over, hvad Funder-Lysbro Lokalråd har arbejdet med gennem årene. Seneste årsberetning kan læses her på siden, mens der linkes til tidligere årsberetninger nederst på siden (pdf filer).

Årsberetning 2016

Der er sket meget i vores lokalområde det seneste års tid. Der er for alvor sat gang i mange byggeprojekter og lige nu bygges der meget nyt – både i Funder og Lysbro. 2016 var også året, hvor byggeriet af Rema 1000 i Funder endelig gik i gang og hvor Funder Børnehus officielt indviet.

Borgermøde


Den 27. april afholdt lokalrådet et velbesøgt borgermøde, hvor ca. 70 borgere fra lokalområdet mødte op. Ideen var at få inspiration fra lokalområdets borgere til revisionen af kommuneplanen. Områdeansvarlig Peter Magnussen fortalte om kommunens planer og prognoser for vores område. Ungeborgmester Anne Spaabæk Dippel kom med et oplæg om hvilke muligheder man ser som ung i Funder/Lysbro. Sidst fik formand for Funder GF Michael Raahauge ordet og fortalte bl.a. om visionerne for at gøre Funder GF til en aktiv og attraktiv forening i et aktivt lokalsamfund samt om ønskerne til en hal 2.
Derefter inviterede lokalrådet til en snak om friluftsstrategi.

Bøllingsøsamarbejde


Lokalrådet har deltaget, og vil fremover deltage i møder om Bøllingsø med repræsentanter for Engesvang Lokalråd og Frederiksdal-Kragelund Lokalråd. Formålet med møderne er at skabe en procedure for kommunikation mellem brugere og naturstyrelsen samt koordinering af ønsker, renoveringer og forbedringer af området omkring Bøllingsø. Gruppen arbejder ligeledes på opdatering af informationstavler, brochurer mm.

Møde med Nærdemokratiudvalget


Lokalrådet har deltaget i et møde med Nærdemokratiudvalget, hvor planerne for vores område og vores samarbejde med kommunen blev drøftet.

Lokalplaner


Som tidligere nævnt har der været mange, og lokalrådet har indsendt høringssvar til stort set alle fremsendte lokalplaner. Her skal ikke nævnes nogen, men blot henvises til at læse lokalrådets høringssvar på kommunens website.

Lokalrådet internt


Niels Christian Schou er trådt ud af lokalrådet, da han er flyttet til Bording per 1/9-2016. Anders Søgård Jørgensen er valgt til ny formand og Thomas Larsen til ny næstformand.

Anders Søgård Jørgensen
Formand


Godkendt på lokalrådsmøde den 7. marts 2017

Årsberetning 2016

Årsberetning 2015

Årsberetning 2014

Årsberetning 2013

Årsberetning 2012

Årsberetning 2011

Årsberetning 2010

Årsberetning 2009

Årsberetning 2008

Årsberetning 2007

Årsberetning 2006