Teletaxa

Teletaxa er en del af den kollektive trafik i områder med få passagerer. Her kan der køre en teletaxa i stedet for en bus. Enten køres der i et geografisk afgrænset område eller til stoppesteder som en almindelig busrute.

Teletaxa

Teletaxa kører kun, hvis du har bestilt den og kun i de tidsrum, som fremgår af køreplanen.

Teletaxa fremgår af de enkelte Midttrafik buskøreplaner, der står typisk et T udfor turen i køreplanen.

Hvis du skal med en teletaxa, skal du ringe og bestille turen 1 time før afgang hos Midttrafik.

Bestil på tlf. 87 40 83 00 (tast 3).

Ved bestilling skal du have følgende oplysninger klar:

  • Rutenummeret på din teletaxa
  • Dit navn og telefonnummer
  • Nøjagtig start- og slutadresse samt kommune
  • Tidspunkt for kørsel
  • Skal du være fremme til et bestemt tidspunkt, er det vigtigt, at du oplyser os om det
  • Øvrige oplysninger, antal personer, eventuelle hjælpemidler (første hjælpemiddel er gratis, for efterfølgende betales ekstra), barnevogn (du skal selv medbringe autostol til barnet)
  • Stamkortnummer hvis du har buskort

Du skal gå til busstoppestedet, hvor du bliver samlet op af en taxa eller minibus.

Der er etableret teletaxa på følgende ruter i Silkeborg; Rute 31, 32, 60, 73, 112, 215, 313, 801, 802, 803, 804 og 806.

Du kan læse mere om teletaxa på Midttrafik hjemmeside om teletaxa