Børnehaven Klokkeblomst

Børnehaven Klokkeblomst er en enhed i den kommunale daginstitution 3-Høje, som består af Skægkær - Funder - Kragelund.

Klokkeblomst i Funder Kirkeby

Børnehaven Klokkeblomst

Vi er en landsbybørnehave ca. 8 km fra Silkeborg midtby beliggende midt i Funder Kirkeby med sportsbane og marker som nabo. 

Vi vægter et godt miljø for børn, forældre og personale. Vi arbejder med de fysiske, psykiske og æstetiske rammer. Et miljø, hvor børnene får mod på at være nysgerrige på livet. Børnene møder nye udfordringer i for dem trygge rammer. Dette foregår i sammenspil med hinanden og de voksne, som passer på dem i deres hverdag. 

Vi har en 10 000 m² natur legeplads. Den rummer bl.a. cykelbane, bålplads, køkkenhave, en lille skov, stort lætelt, huler og en hønsegård. 

Vi har mange sjove, udfordrende, nærværende, spændene, hyggelige og dejlige oplevelser i naturen 
Vi bruger naturen, årets gang og de fire elementer jord, ild, vand og luft i vores daglige arbejde med børnene. 

Vi bruger vores lokalområde til bl.a. ”kend din egn” 

Vi har et samarbejde med Funder Skole og SFO. Dette for at sikre en god overgang fra børnehave til skole. 

Link til Børnehaven Klokkeblomst